
ZINKDRENGENE
Fra 1979 til 1989 deltog en million sovjetiske soldater i en altødelæggende krig i Afghanistan. Ca. 15.000 af dem blev sendt hjem igen i sorte, forseglede kister af zink, og op imod halvanden million afghanere mistede livet. Den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj giver de sovjetiske soldater, sygeplejersker, mødre og enker en stemme fra krigen i Afghanistan; ubærlige og gribende vidnesbyrd om krigens sande væsen og dens konsekvenser for en hel generation.
Tekst: Svetlana Aleksijevitsj
Oversættelse: Jan Hansen
Medvirkende: Jesper Hyldegaard, Marina Bouras,
Charlotte Munck og Brian Hjulmann
Instruktør/bearbejdelse: Andreas Dawe
Dramaturg: Pernille Krag
Komponist: Nini Julia Bang
Scenograf: Julie Forchhammer
Lysdesigner: Mikkel Jensen
Lyddesigner: Gregers Kjar
Producent: AKUT360
Co-producent: Husets Teater
A THOUSAND TONGUES
En kærlighedserklæring til den menneskelige stemme og livets skrøbelighed.
A THOUSAND TONGUES er en audiovisuel performance-koncert. Det drømmende visuelle univers er født af musikken, der kredser om traditionelle sange fra hele verden. Forestillingen bliver spillet solo af Nini Julia Bang, der også er skaberen bag.
På ti forskellige sprog, væves traditionelle sange sammen fra Ninis mange rejser i Iran, Norge, Spanien, Island, Grækenland, Mongoliet og Georgien. Med en spændevide fra islandske vuggeviser til Koranen, og en dybt personlig udforskning af Ninis egne livserfarringer, er A THOUSAND TONGUES et visuelt og sonisk resonanskammer, der undersøger isolation, det ukendte, skrøbelighed og sløret mellem denne verden og en mulig anden.
Det uspolerede, oceaniske, sparsomme og symbolske visuelle landskab er skabt af instruktøren Samantha Shay, inspireret af lyden af Ninis stemme. Nini lader sig omfavne af, opsluge af og kaste sig imod et multidimensionelt landskab, hvor hun tillader sig at være et værktøj og resonanskammer for publikum.
A THOUSAND TONGUES havde premiere som en del af Theatre Olympics i Wroclaw, Poland, under European Capital of Culture 2016.
Nomineret for Bedste Originale Forestilling og Bedste Lysdesign ved den Islandske Teaterpris GRÍMAN 2018.

SOURCE MATERIAL
COLLECTIVE
SOURCE MATERIAL er et internationalt kunstkollektiv, der producerer teater-, danse- og filmværker, instrueret af Samantha Shay. Kollektivets arbejde er blevet beskrevet som visuelt imponerende, musikalsk og fysisk drevet og rituelt. SOURCE MATERIAL er forankret i multikulturel kunstnerisk arv og henter inspiration fra påvirkninger over hele verden.
Jeg var medvirkende som skuespiller og sanger til at lave følgende forestillinger:
HOUSE OF THE LIVING er et nyt danseteaterstykke inspireret af Henrik Ibsens feministiske hovedværk Hedda Gabler. Det er en psykoseksuel grande ballet og et personligt opgør, der udgraver det begravede jeg, der lever i de former, vi kalder mand og kvinde.
KING LEAR vender tilbage til den allerførste form for teater, klagesangsritualerne. Når kvinder ville samles efter et dødsfald i deres samfund, og med deres stemmer, skabte et rum for at skyde sjælen fra det ene rige til det andet.
OF LIGHT er en tværfaglig forestilling, hvor mørket er vores igangsætter, natlige ritual og en livmoder, hvorfra vi kommer ud. OF LIGHT indhyller publikum i musik fra moderne originale stykker til førkristne besværgelser, der udforsker, hvordan mennesker er lysbærere, og hvordan den menneskelige stemme, både usynlig og sansbar, skaber lys.
TEATR ZAR
TEATR ZAR var en multinational gruppe, der blev skabt gennem årlige ekspeditioner til Georgien i 1999–2003. Under disse ekspeditioner samlede og tilegnede gruppen sig en stor mængde musik, hvor kernen består af flerstemmige sange med rødder helt tilbage til begyndelsen af den menneskelige æra, og formentlig de ældste polyfoniske sange der findes. ‘Zar’ er navnet på begravelsessangen sunget af slægterne i Svaneti, den højeste del af Kaukasus bjerge i det nordvestlige Georgien.
TEATR ZARs arbejde var et forsøg på at vise at teater ikke kun indeholder det græske ord ‘thea’ – at se – men at det er noget, som før alt andet, skal høres. Fra en sådan lytten fødes dybe billeder, som ville være umulige at skabe selv med den mest moderne teater teknologi. Hvor selv kroppen af en syngende skuespiller skinner og udstråler al den energi der er i lyden af den sang der vibrer indeni.
Jeg var skuespiller og sanger i alle tre dele af trilogien 'Gospels of Childhood. The Triptych': 'Overture' (2003), 'Caesarean Section. Essays on suicide' (2007) og 'Anhelli. The Calling.' (2009).
HAMLET PRIVATE
Hamlet kun for dig.
Du har plads på første række. Den eneste plads der er.
En eksklusiv oplevelse, én til én.
I et personligt møde på en café, uden scenelys og specielle effekter, kun ved hjælpe af forestillingsevnens magi, inviterer performeren, Nini Julia Bang, dig ind i Hamlets verden. Hamlet åbnes for dig og knyttes til dit eget liv gennem en læsning af tarotkort med motiver fra forestillingens univers. Hamlets store spørgsmål bliver dine spørgsmål. Mød Hamlet - mød dig selv.
HAMLET PRIVAT kan opleves på dansk eller engelsk.
Koncept og instruktion af Martina Marti
Visuelt design af Emma Suominen
Performed af Nini Julia Bang
Produktion af Gnab Collective & Secret Hotel
med støtte fra Kone Foundation, City of Helsinki Cultural Office




