Ved bålet af vores kulturarv

- Min tilgang til folkesang og kor

Vintersolhverv med Vokalgruppen NOOR // Foto af Troels Haahr Graugaard

Folkesangen som livsvej

De sange, jeg bringer med mig, er frugten af mere end 25 års arbejde – et virke, der har ført mig på opsøgende rejser, til møder med traditionsbærende sangere, og gennem en vedvarende indre og ydre fordybelse, for at tilegne mig sangene og nå ind til kernen af det, der vækker noget i os.

Det er folkesange, som er blevet næret, bevaret og forvandlet af de mennesker, der har levet med dem, sunget dem og givet dem videre. Og nu bringer jeg dem videre – farvet af mine egne erfaringer og min egen stemme. På den måde er sangene både dybt traditionelle og dybt personlige.

Fra fortidens stemmer til mødet med nuet

For mig rummer sangene et forvandlende potentiale – de bærer en kraft, der både kan vække og hele – og det er en stor glæde for mig, at dele dem med jer.

Når jeg synger en folkesang, er det, som om tusind sjæle synger med mig. Stemmer, som har sunget de samme ord og toner gennem generationer, og som stadig lever i hver eneste frase. Samtidig er det netop i nuet, at sangen bliver til igen – i min fortolkning, formidling og forædling. Det gamle bliver nyt, og det nye bliver gammelt.

At træde frem - og træde til side

I mit arbejde forsøger jeg at give plads til hele mit væsen – med krop, stemme og følelser – og samtidig skabe et rum, hvor både med­sangere og publikum kan være til stede med alt, hvad de er. Men på samme tid – og som en direkte modsætning – stræber jeg efter at træde til side og lader sangen tage sin plads. Jeg oplever mig selv som et redskab for sangen, en kanal den flyder igennem. Den eksisterer allerede, her i det store hav af sange, og mit arbejde er blot at give den form, klang og liv i nuet.

Foto af Troels Haahr Graugaard

Min vigtigste intention med musikken er at skabe et rum, hvor vi kan mødes – ikke med vores kroppe eller tanker – men fra sjæl til sjæl. Her, omkring bålet af vores fælles kulturarv, skaber vi forbindelse til noget større: den menneskelige urkraft.

Et usynligt net af klange

Vi mærker os selv og hinanden i sangene – selv når sproget er fremmed, føles de som hjemme. De bærer noget universelt i sig, en genkendelse i det uforståelige, en trøst i det tidløse.

Jeg har samlet et repertoire af sange fra forskellige hjørner af verden, som på tværs af kulturer og tid væver et usynligt net. De fortæller os, at vi – på trods af vores forskelligheder – føler og drømmer på samme måde. Det er sange om længsel, kærlighed, håb og sorg. Alment menneskelige følelser, der taler til noget dybt og evigtgyldigt i os alle.

Når musikken klinger ud, er mit håb, at det efterlader hjertet åbent, varmt og blødt.