OM EOS
EOS er opkaldt efter den græske gudinde for morgenrøden — hun, der hver dag åbner himlen og lader lyset slippe ind. Det er præcis det, vi gør sammen hver torsdag morgen: åbner stemmen, før dagen for alvor er begyndt.
Vi arbejder med stemme og krop på samme måde som en flok fugle bevæger sig: ingen dirigerer, men alle lytter så intenst til hinanden, at der opstår et fælles mønster, ingen har planlagt.
ET KOR I NUET
Koret blev startet i 2026 af sanger og korleder Nini Julia Bang.
Vokalimprovisation har i 20 år været en del af Ninis praksis, og de sidste 10 år har hun brugt det bevidst som en nøgle for sine sangere — en måde at åbne sig på, at turde stole på krop og stemme, når de skulle lære folkesange på ukendte sprog uden hjælp fra notation eller tekst.
Med EOS går hun nu tættere på og undersøger den del af metodikken for sig selv. Uanset om du er øvet korleder eller helt ny sanger, er koret en chance for sammen at undersøge: Hvilke øvelser skaber en lyttende, parat sanger, klar til at improvisere med hele sin stemme?